Sylvia Kropsterapi

Sylvia Kropsterapi

Del

Jeg tilbyder kropsterapeutiske behandlinger nær Bygholm Sø ved Horsens🌸 Du kan booke en tid hos mig her: Sylviakropsterapi.dk

04/10/2026

Mandag = Drop-in NADA i Skovhuset 🌲Tidsbestilling er ikke nødvendig 🌲💪🏽

🌿 NADA Café i Skovhuset – hver mandag kl. 11.00–15.00

Ingen tidsbestilling – du møder blot op i åbningstiden. Seneste fremmøde er kl. 14.00, da nålene skal sidde i 45 minutter.

NADA-behandling:
• 45 min. NADA-behandling
• Gratis magnetkugler
• Gratis NADA-te

🌿 Hvad sker der, når du kommer i NADA Caféen?

Når du kommer, bliver du budt velkommen og får sat de fem NADA-nåle i hvert øre.

Når nålene er sat, går du ind i stuen, som er indrettet som et roligt hvilerum. Her finder du en behagelig plads og slapper af i ca. 45 minutter i stilhed, mens behandlingen virker.

Du er velkommen til at tage en kop NADA-te eller et glas vand med ind.

Hvis vejret tillader det, kan du også sætte dig ud på terrassen og nyde roen og udsigten ind i skoven under behandlingen. 🌿

Efter ca. 45 minutter fjerner jeg nålene. Herefter sætter jeg små plastre med magnetkugler på hvert øre. Magnetkuglerne er et supplement til NADA-behandlingen og kan bruges mellem behandlingerne. De kan blive siddende i op til 14 dage eller indtil de falder af af sig selv.

Derefter er du klar til at fortsætte din dag.

Priser
Enkeltbehandling: 150 kr.
10-turs klippekort: 1.250 kr.

Alle er meget velkomne til at skrive til mig, hvis der er spørgsmål.

De bedste hilsner
Ditte Zinck
Certificeret NADA-udøver ved NADA-Danmark

02/10/2026

Efter en fantastisk uge i klinikken, med de skønneste klienter på briksen, holder jeg fredagen fri til at lande i mig selv. I dag blev den brugt i skoven, hvor jeg har holdt rum for mig selv☀️

Temaerne for i dag blev, ansvar, kontrol og håb ⚓️

For jeg har tænkt en del over forskellen på ansvar og kontrol.

Jeg tror at vi nogle gange kommer til at forveksle de to.

Vi kan tage ansvar for det der er vores.
Vi kan sige fra. Vi kan handle. Vi kan søge hjælp. Vi kan ændre retning. Vi kan gøre vores bedste.

Men vi kan ikke kontrollere hvordan det hele ender.

Og det kan være en ret voldsom erkendelse, når man er vant til at forsøge at skabe tryghed ved at tænke lidt længere, forudse lidt mere, løse lidt hurtigere og holde sammen på det hele.

Jeg mærker håb som noget andet end optimisme.

Håb er ikke nødvendigvis en tro på, at alt bliver godt.

Det er måske snarere en måde at stå i det uvisse på, uden at skulle have alle svarene først.

At kunne mærke:
“Jeg ved ikke hvordan det her ender. Men jeg behøver heller ikke vide det lige nu.”

For når vi bærer håbet, behøver vi måske ikke bære hele ansvaret for udfaldet.

Vi kan gøre det der er vores at gøre, og så øve os i at lægge resten fra os.

Ikke fordi vi er ligeglade eller giver op.

Men fordi livet også må have lov til at bevæge sig uden for vores kontrol💜

Og måske er det netop dér, håbet bliver vigtigt.

Ikke som en garanti.

Men som noget vi kan holde fast i, mens vi slipper det, vi aldrig kunne kontrollere til at begynde med.

Måske er håb det der gør, at vi kan tage ansvar uden at komme til at bære det hele 💜

God weekend fra Sylvia 🌸

Photos from Sylvia Kropsterapi 's post 27/09/2026

Vi lærer tidligt at tage os sammen. 
At holde ud.
At komme videre.
Men følelser forsvinder ikke, fordi vi presser dem ned.
De sætter sig i kroppen.
Som spændinger, uro, smerter eller træthed.
Kroppen husker det, vi ikke længere har ord for.
Og den forsøger hele tiden at finde balance.
Kropsterapi er ikke noget, du skal præstere i.
Det er et rum, hvor kroppen får lov til at give slip,
hvor nervesystemet kan falde til ro,
og hvor du kan lande mere i dig selv – uden at skulle forklare alting.
✨ Måske er det tid til at lytte.
✨ Måske er det tid til mere ro.
Du er velkommen til at booke en tid, hvis kroppen kalder 🤍

04/09/2026

Skriv til mig, hvis det er noget du har lyst til ☀️🌸

19/08/2026

☀️☀️Snart færdiguddannet – og derfor har jeg et særligt tilbud ☀️☀️

Jeg søger 10 mennesker, som oplever uro eller overbelastning i kroppen og har brug for hjælp til at finde mere ro.

I anledning af, at jeg snart er færdiguddannet som Totum Kropsterapeut, tilbyder jeg de 10 første personer, en første behandling til kun 349 kr.

Det er til dig, der oplever:
    •    Spændinger i kroppen
    •    Uro eller tankemylder
    •    At du har svært ved at falde helt til ro
    •    Træthed, selv når du egentlig hviler
    •    En følelse af at være på hele tiden

Hos mig får du en behandling, hvor vi tager udgangspunkt i dig, din krop og det, du mærker.

✨ Første behandling til 349 kr.
✨ Begrænset til de 10 første personer
✨ Du behøver ikke vide på forhånd, hvad din krop har brug for

Hvis du har gået og tænkt, at du gerne vil prøve kropsterapi, så er det nu ☀️🫶🏽

Skriv “JA TAK” i kommentarfeltet, så sender jeg dig information om booking.

Jeg glæder mig til at møde dig på briksen ☀️

16/08/2026
16/08/2026

Fra Skovhuset på Møn til Skovhuset i Horsens 🌲

En lille påmindelse om, at hverdagen godt må starte stille.

Velkommen tilbage 🌸

Photos from Sylvia Kropsterapi 's post 13/08/2026

Min datter, Ebba, er begyndt i skole ❤️

En stor og helt naturlig forandring. Men også en forandring, der kræver energi - både for hende og for mig.

For selv de gode forandringer kan sætte gang i en masse i kroppen. Nye rutiner, nye indtryk, nye mennesker og en hverdag, der pludselig ser anderledes ud.

Så i dag er jeg kørt til Skovhuset for at ligge på briksen for at kigge på skyer. 🌥️

Ikke fordi noget er galt. Men fordi jeg kan mærke, at min krop har brug for at få lov til at lande lidt i alt det nye.

Det er også egenomsorg 🌸

Jeg er tilbage og er klar til at stå ved briksen i weekenden, og glæder mig til at tage imod jer igen. ❤️

25/07/2026

Jeg har lagt mærke til noget den sidste tid.

Flere af de klienter, der er kommet på briksen efter sommerferien, har været helt mørbankede. Trætte. Urolige i kroppen. Spændte. Og de har selv været lidt overraskede.

Man skulle jo tro at ferie automatisk gav ro?!?!?!?

Men når vi bliver nysgerrige sammen, viser der sig ofte et andet billede. Søvnen har været anderledes. Der har været færre pauser. Flere oplevelser. Nye omgivelser. Mere socialt samvær. Måske mindre alenetid. Og den struktur, kroppen normalt finder tryghed i har været sat på pause.

Ferie er skønt, men den kan også være krævende for nervesystemet.

Kroppen har ikke en kalender. Den registrerer belastning, uanset om den kommer fra arbejde eller fra mange indtryk og forandringer. Derfor er det helt normalt, hvis kroppen først siger fra når du kommer hjem.

Så en lille kærlig påmindelse fra mig til dig (faktisk også til mig selv):

Pas også på dig selv når du har ferie. Giv dig selv pauser. Lyt til kroppens signaler. Husk, at restitution ikke altid sker af sig selv - nogle gange skal vi aktivt skabe plads til den.

Hvis du kan mærke at kroppen stadig ikke er landet efter ferien, eller du har brug for hjælp til at finde ro igen, så skriv endelig til mig. Du er altid velkommen 🌸☀️🫶🏽

Vil du placere din virksomhed øverst på Skønhedssalon-listen i Horsens?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Kategori

Telefon

Adresse


Lovbyvej 92/"Skovhuset"
Horsens
8700

Åbningstider

Mandag 09:00 - 15:00
Onsdag 09:00 - 15:00
Torsdag 13:00 - 19:00
Søndag 10:00 - 14:00

Underretninger

Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Sylvia Kropsterapi offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Tilmeld dig

Vi meddeler dig, når der sker noget i Horsens.